Gå til hovedindhold
Jura
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Bekendtgørelse strammer op på arbejdsmiljøarbejde

Dansk Fjernvarme tilbyder webinar til sine medlemmer om de opstramninger, der sket for organisering af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdspladsvurdering (APV) og den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

03. maj 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
  • Læs op

Indhold

    Fra 1. februar 2024 trådte en ny bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde i kraft. Bekendtgørelsen omhandler organisering af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdspladsvurdering (APV) og den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

    Dansk Fjernvarme tilbyder nu et webinar for sine medlemmer, hvor der vil være fokus på nogle af de opstramninger, der er sket med ikrafttrædelsen af den nye bekendtgørelse.

    Opstramningerne handler bl.a. om, at der nu er et øget fokus på virksomhedernes vurdering af og opfølgning på løsninger. Desuden skal arbejdsmiljøorganisationen involveres yderligere i arbejdsmiljøarbejdet.

    På webinaret hører du bl.a. om:

    • Krav til skriftlig argumentation for organiseringen af arbejdsmiljøorganisationen
    • Øget tydelighed om, at APV’en skal indeholde en risikovurdering af arbejdsmiljøproblemerne
    • Krav til at arbejdsmiljøorganisationen dokumenterer deres del i APV-processen
    • Frafaldet krav om skriftlig kompetenceplan
    • Indhold i den årlige arbejdsmiljødrøftelse

    På webinaret får du desuden mulighed for at stille spørgsmål om systematisk arbejdsmiljø.

    Webinaret styres af Jens Winbladh, der er seniorarbejdsmiljørådgiver fra Crecea, og webinaret henvender sig til dig, der netop gerne vil opdateres om ændringer i bekendtgørelsen.

    Alle deltagere vil få adgang til en optagelse af webinaret og de viste slides i en måned efter afholdelsen. Så selvom du ikke har mulighed for at deltage i selve webinaret, kan du via din tilmelding se optagelsen på et andet tidspunkt.

    Du vil senest én hverdag inden webinarets afholdelse modtage en mail med linket til webinaret samt yderligere vejledning.

    Andre klikkede på...